07.02.12 - Offentligt møde om Bindslev Byplads
På sidste års generalforsamling blev det lovet, at BHE.s bestyrelse ville afholde et offentligt møde om projektet, og det har man nu berammet til at finde sted torsdag d. 1. marts på Bindslev Hotel.
Pladsen skulle gerne etableres i løbet af foråret og forsommeren, så den kan være færdigetableret forud for turistsæsonen og årets torvemarkeder.
På mødet vil der blive orienteret om projektet og status for, hvor vi er på nuværende tidspunkt.
Der vil efterfølgende blive lejlighed til at kommentere projektet og stille spørgsmål til det.
26.11.11 - Udviklingsplan 2011 - Hjørring Kommune
Hjørring Kommune har i perioden 3. okt. - 1. dec. 2011 sendt forslag til udviklingsplan i offentlig høring. Materialet består af 2 dele: En vækststrategi og en planlægningsdel, der fortæller, hvordan kommunen vil arbejde med den overordnede fysiske planlægning og kommuneplanlægning i årene fremover.
Materialet kan findes på Hjørring Kommunes hjemmeside. www.hjoerring.dk
BHE.s bestyrelse har på sit møde d. 25.-11. behandlet materialet, specielt med henblik på Bindslevs position - eller mangel på samme - i materialet, og vi har sendt høringssvar.Dette brev kan du se her:

Landsbyforum, der er et samlet organ for Hjørring Kommunes landsbyer og landdistrikt har ligeledes behandlet forslaget til udviklingsplan, og for fuldstændighedens skyld bringes Landsbyforums svar her:

23.11.11 - Flot indsamlingsresultat
Fra Kanal Hjørring og Facebooksiden "9881 Bindslev" har vi fundet denne lille artikel:

Da eleverne på Bindslev Skole i oktober måned motionerede for at samle ind til børn i Sydsudan, satte lærerne et mål på 2000 kr.
Da skolens administrator i sidste uge havde fået samlet alle pengene fra de gavmilde sponsorer ind, kunne han imidlertid smile hele vejen ned til banken. Ikke fordi pengene blev sat ind på hans egen konto, men fordi skolen havde nået mere end fem gange så meget som målet.
Der blev nemlig indsamlet  hele 10.500 kr. til Ibis, som arrangerede den store indsamling for skolebørn i Sydsudan.


11.10.11 - 1/4 mio. kr. til Bindslev Byplads
Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har på sit møde d. 10. okt. besluttet at imødekomme BHE.s ansøgning om støtte til Bindslev Byplads fra de såkaldte matchningsmidler på udvalgets budget.
Vor ansøgning var på 250.000 kr., og udvalget imødekom os med hele beløbet.
Med det tidligere bevilgede tilskud fra LAG Vendsyssel på 175.000 kr. har vi herefter 425.000 kr. til projektet, der er budgetsat til at koste 680.000 kr. eks. moms.
De resterende 255.000 kr. har vi nu søgt gennem forskellige fonde. Ialt har vi sendt 8 ansøgninger af sted, og i BHE håber vi det bedste i behandlingen af dem.
05.10.11 - 9881 Bindslev på Facebook
På det seneste er der uden for BHE-regi blevet oprettet en facebook-gruppe under navnet 9881 Bindslev.
Den kan findes på adressen:

www.facebook.com/pages/9881-Bindslev/145271972236059?sk=wall
  
Vi kan kun opfordre til at følge udviklingen på den. Også for en by af Bindslevs størrelse - ja, måske netop af den grund - er det godt at være med på de nye elektroniske kommunikationsformer.
Der er samtidig den fordel, at alle, der er på facebook, har mulighed for at komme frem med sine budskaber. Hold jer ikke tilbage!

 

16.09.11 - Valgresultat for Bindslev
Ved folketingsvalget torsdag d. 15. september 2011 faldt resultatet på Bindslev valgsted ud som det ses nedenstående. Tallene i parantes angiver resultatet fra forrige folketingsvalg i 2007.

A  Socialdemokratiet                               266 stemmer   (248)
B  Det Radikale Venstre                            52 stemmer   (42)
C  Det Konservative Folkeparti                 89 stemmer   (179)  
F  SF - Socialistisk Folkeparti                   94 stemmer    (92)
I   Liberal Alliance                                     44 stemmer    (24)
K  Kristdemokraterne                                12 stemmer    (11)
O  Dansk Folkeparti                                159 stemmer   (142)
V  Venstre, Danmarks Liberale Parti       400 stemmer  (411)
Ø  Enhedslisten - De Rød-Grønne           42 stemmer     (7)

Ugyldige stemmer                                       1  (4)
Blanke stemmer                                          6  (3)
Antal afgivne stemmer ialt                     1165  (1163)
Stemmeprocent                                    86.55%   (84,6%)

Tallet i parantes for Liberal Alliance er Ny Alliances stemmetal fra 2007.

19.07.11 - Nedbrydningen i fuld gang
Nedbrydningen af bygningerne på Nørrebro 22 er i fuld gang! Igennem et stykke tid har det forberedende arbejde med tømning af bygningerne, nedtagning af tagplader, vinduer m.v. fundet sted, og nu har nedbrydningsmaskinerne virkelig taget over - og så går det stærkt.
Arbejdet skal efter aftale være tilendebragt med udgangen af denne uge - uge 29 - og efter hvad folkene
på pladsen oplyser, så vil det også blive opfyldt.
De 2 sidste billeder er fra torsdag d. 20. juli, og de viser, at nedbrydningen stort set er ved at være fuldført!
   
      
    
 


06.06.11 - LAG-midler til bypladsen

 

Ved et møde i LAG-gruppe Vendsyssel d. 1. juni er BHE efter ansøgning blevet bevilget et beløb på 175.000 kr. som tilskud til etablering af pladsen på det tidligere Sundbæks Bageri. LAG-midlerne er penge fra EU og staten til fremme af udvikling i landdistrikterne og er på en måde en fortsættelse af de tidligere leader+-midler.

 

Tilskuddet er betinget af flere ting. Dels er det en forudsætning, at projektet gennemføres i sin helhed, og dels påhviler det BHE inden for 5 måneder at få såvel de planmæssige som den samlede økonomi i projektet på plads.

For det sidstes vedkommende betyder det, at vi skal i gang med at rejse den nødvendige kapital. Etableringen af pladsen er beregnet til at koste 680.000 kr. excl. moms, så der er stadig et stykke vej, inden målet er nået!

Vor næste ansøgning går nu til Hjørring Kommunes såkaldte matchningsmidler, som er en pulje direkte møntet på landdistriktet; men samtidig vil der også blive søgt såvel lokalt som i andre fonde for at nå restbeløbet.


04.06.11 - Lavere varmepris

Godt nyt for Bindslev Fjernvarmes forbrugere!

På baggrund af det foreløbige regnskab for varmeåret 2010/2011 og budgettet for det kommende varmeår nedsættes varmeprisen for den netop overståede fyringssæson fra de 620 kr/mwh, som er betalt i à`conto-raterne, til 590 kr. og for det kommende varmeår en yderligere nedsættelse til 560 kr/mwh.

 

Samtidig ændres der i antallet af à`conto-rater, idet der forsøgsvis i det kommende år kun bliver tale om 5 rater, mod de hidtidige 10. Der vil blive opkrævet i månederne august, oktober, december, februar og april.


 

21.05.11 - Stærk repræsentation i ny skolebestyrelse

 

Med den ændrede skolestruktur fra det nye skoleårs start, hvor det hidtidige Tannisbugt Skolecenter med Bindslev og Tversted skoler er blevet lagt ind under Sindal Skolecenter, og hvor overbygningen – 7.-9. klasse - ved skolen i Bindslev bliver overflyttet til Sindal Skole, er der nu blevet valgt skolebestyrelse for det nye center. Her har det tilsyneladende – heldigvis – været magtpåliggende for forældrekredsen i såvel Bindslev som Tversted at stå sammen om at opnå stor repræsentation. Reelt har de 2 skoler flertallet i den nye bestyrelse, idet Anders Madsen og Christian Engen fra Bindslev samt Dorthe Westmark og Birthe Østergaard, Tversted alle er valgt. Dertil kommer, at Henriette Borrisholt Grøn, Bindslev og Elsebeth Madvig, Tversted er henholdsvis 1. og 2. suppleant.
Disse
valg må være garanti for, at det østlige område i hvert fald ikke bliver tromlet i det nye samarbejde.


04.05.11 - Ny ledelse på Bindslev Skole

 

 

 

Med den nye vedtagne skolestruktur i Hjørring Kommune vil der efter sommerferien ske store ændringer på Bindslev Skole. Tannisbugt Skolecenter bliver nedlagt, og både Tversted og Bindslev skoler kommer ind under Sindal Skolecenter. Bindslev Skole går samtidig fra at være en skole med elever ind til og med 9. klasse til alene at omfatte elever til 6. klasse.

 

 

De nuværende ledere, centerchef Mads Albertsen og afdelingsleder Christian Bak skal til henholdsvis Vrå Skolecenter og Hirtshals Skole, og ny leder på Bindslev Skole bliver Louise Høholt, der kommer fra en stilling som afdelingsleder på Hirtshals Skole. Louise Høholt, der er bosiddende i Tversted, har allerede sin daglige gang på skolen. Centerchef for det nye Sindal Skolecenter bliver, som for det nuværende Ole Sørensen, tidligere lærer ved Bindslev Skole.

Samtidig sker der mange ændringer i det hidtidige personale, idet en del af lærerne forflyttes til andre skoler, primært Sindal Skole, og samtidig er andre nye lærere på vej til Bindslev Skole. Antallet af lærere ved skolen bibeholdes nemlig stor set, idet der fra næste skoleår tilføres 3 specialklasser, som overføres fra Sindal Skole.


03.04.11 - Bindslev Gl. Elværk - Indsigelse

Som lovet på generalforsamlingen har BHE gjort indsigelse mod de statslige vandplaner for så vidt angår Bindslev Gl. Elværk.
Læs svaret her.

01.03.11 - BHE har købt bagerigrunden
                                                

BHE Borger-Handel-Erhverv i Bindslev har af Nykredit erhvervet ejendommen Nørrebro 22 i Bindslev - det tidligere bageri - med overtagelse pr. 1. marts 2011.
BHE har tilsagn fra Hjørring Kommune om nedrivning af bygningerne. Det sker efter kommunal beslutning om, at ejendommen indgår i puljen for nedslidte ejendomme. Nedrivningen vil finde sted i løbet af foråret.
Efterfølgende er planen at indrette grunden som en rekreativ byplads. I marts - april måned skal vi have et møde med Plan- og Udviklingssektionen i Hjørring Kommune om planerne for grunden, og man ser gerne, at vi forinden dette møde fremkommer med et forslag herom. Vi modtager meget gerne ideer hertil fra lokale borgere og foreninger. Vi kan samtidig oplyse, at vi er i dialog med LAG Vendsyssel om dette projekt med henblik på at få bevilget økonomisk støtte til projektet.