B-H-E er stiftet i 2006 som en sammenslutning af Bindslev Borgerforening, Bindslev Handels- og Håndværkerforening og Bindslev Erhvervsforening.
Baggrunden for sammenslutningen af de 3 foreninger var primært - efter den seneste kommunesammenlægning - at stå som et stærkere talerør for Bindslev.

Foreningens formål er at fremstå som en organisation til varetagelse af borgernes, handelens og erhvervslivets interesser i Bindslev-området.
Som medlemmer kan optages såvel borgere som erhvervsvirksomheder. Årligt kontingent er 50 kr. for privatpersoner og 2000 kr. for virksomheder.

Bindslevs udvikling er noget meget centralt for BHE. Det er væsentligt for os at lave tiltag, der fremmer sammenhold og entusiasme i byen og omegnen, og giver borgere og erhvervsliv lyst til og interesse for at arbejde for helheden. Vi er byens forening! 

I Bindslevs i øvrigt meget rige foreningsliv ser vi os selv som den bredest favnende forening, og vi vil gerne fremstå som dem, der forsøger at knytte alt, hvad der rører sig, sammen til et hele. Dette gør vi bl.a. gennem denne hjemmeside, hvor vi ved links sammenknytter det geografiske område, Bindslev.


Bestyrelse og repræsentation.

I henhold til foreningens vedtægter består bestyrelsen af 4 repræsentanter for erhvervslivet (A-medlemmer) og 2 for byens borgere (B-medlemmer).
Den nuværende bestyrelses sammensætning er:
Evald E. Jensen (formand), Anna Marie Frederiksen (næstformand), Klaus Kold, Heidi Jensen, Britt Mejer Christensen og Jørgen Jensen.
Der er nedsat et særligt markedsføringsudvalg til at tage sig af torvemarkederne og andre handelsmæssige fremstød. Det består af Anna Marie Frederiksen, Per Barkholt og  Klaus Kold.
 
 
B-H-E er desuden repræsenteret i forskellige institutioner og fora:
 
Tannisbugthallens repræsentantskab:
Evald E. Jensen, Per Barkholt og Ole Thomsen. Per Barkholt og Ole Thomsen er medlem af hallens bestyrelse, Ole Thomsen som formand.
 
Bindslev Håndværkermuseum:
Niels Andersen og Poul Dybro Jensen. Poul Jensen er her i museets forretningsudvalg.
 
Bindslev Harmonikatræf:
Karsten Thomsen i bestyrelsen.
 
Hjørring Kommunes Landsbyforum:
Jørgen Jensen som Bindslevs repræsentant. Evald E. Jensen som suppleant. Jørgen Jensen er næstformand i Landsbyforum.
Læs mere på hjemmesiden www.landdistriktet.hjoerring.dk.



Faste årlige arrangementer og tiltag:

Torvemarkeder: Sommeraktivitet, der afholdes på lørdage, primært i juli måned. 5-6 markeder om året.

Natmarked: Afholdes som "Open by Night" den førdste fredag i august.

Julesøndag: Et eftermiddagsarrangement, sædvanligvis den sidste søndag før jul. Butikkerne er åbne. I 2011 blev arrangementet i udvidet form og under stor succes afviklet i samarbejde med BTI, KFUM-spejderne og Menighedsrådet. Det kunne også ske fremover!
 
Friluftsgudstjeneste: Afholdes sammen med Folkekirken og Baptistmenigheden den anden søndag i juni.

Adventsfest: Sammenkomst for pensionister og efterlønsmodtagere. Arrangementet finder sted primo december.

Bindslevguiden: Udgives hvert år forud for turistsæsonen. Kan ses her på hjemmesiden under forsidens link, "Guide".

Årskalender: Udgives hvert år i december og omdeles i 6.500 eksemplarer.