B-H-E er stiftet i 2006 som en sammenslutning af Bindslev Borgerforening, Bindslev Handels- og Håndværkerforening og Bindslev Erhvervsforening.
Baggrunden for sammenslutningen af de 3 foreninger var primært - efter den seneste kommunesammenlægning - at stå som et stærkere talerør for Bindslev. BHE's registreringsnummer er: CVR 29 36 29 71.
Bankforbindelse: Jyske Bank, Reg: 7365. Konto: 800700-7.

Foreningens formål er at fremstå som en organisation til varetagelse af borgernes, handelens og erhvervslivets interesser i Bindslev-området.
Som medlemmer kan optages såvel borgere som erhvervsvirksomheder. Årligt kontingent er 75 kr. for privatpersoner og 2000 kr. for virksomheder.

Bindslevs udvikling er noget meget centralt for BHE. Det er væsentligt for os at lave tiltag, der fremmer sammenhold og entusiasme i byen og omegnen, og giver borgere og erhvervsliv lyst til og interesse for at arbejde for helheden. Vi er byens forening! 

I Bindslevs i øvrigt rige foreningsliv ser vi os selv som den bredest favnende forening, og vi vil gerne fremstå som dem, der forsøger at knytte alt, hvad der rører sig, sammen til et hele. Dette gør vi bl.a. gennem denne hjemmeside, hvor vi ved links sammenknytter det geografiske område, Bindslev, og ved oprettelsen af Bindslev Dialogforum, hvor vi forår og efterår indbyder alle foreninger og institutioner til et møde, hvor vi kan drøfte og koordinere planer og ideer til styrkelse af lokalsamfundet Bindslev.
 
 
Bestyrelse og repræsentation.

I henhold til foreningens vedtægter - senest ændret foråret 2016 - består bestyrelsen af 5 - 7 medlemmer, hvoraf mindst 3 repræsenterer erhvervslivet.
  
Den nuværende bestyrelses sammensætning er:
Anders Mikkelsen (formand), Teddy B. Sørensen (næstformand), Karina Nikkelsen (sekretær), Karlo Thomsen, Christian Engen, Jesper Kristensen og Søren Vinther Pedersen 
  
Der nedsættes hvert år et særligt markedsføringsudvalg - aktivitetsudvalget - til at tage sig af torvemarkederne, julesøndagen og evt. andre handelsmæssige fremstød. Aktivitetsudvalg for 2019 er Anne-Marie Frederiksen, Klaus Kold og Karlo Thomsen.
  
Borgerudvalget for 2019 består af Karina Nikkelsen, Teddy Borrisholt Sørensen, Carsten Graver Nielsen og Christian Engen.
  
 
B-H-E er desuden repræsenteret i forskellige institutioner og fora:
 
Tannisbugthallens repræsentantskab:
Anders Mikkelsen, Hans Ole Nilsson og Ole Thomsen. Anders Mikkelsen  sidder i hallens bestyrelse og er kasserer.
 
Bindslev Håndværkermuseum:
Niels V. Andersen og Poul Frederiksen.
 
Bindslev Harmonikatræf:
Carsten Thomsen i bestyrelsen.
 
Fællesudvalget for byer med handelsstand:
Karlo Thomsen. 
 
Hjørring Kommunes Landsbyforum:
Christian Engen er udpeget som Bindslevs repræsentant.
Læs mere på hjemmesiden www.landdistriktet.hjoerring.dk. (skriv landdistriktet i søgefeltet).
 
På facebook.
Udover hjemmesiden her kan du også finde os på facebook. Det er under dette link: https:/www.facebook.com/groups/708796332590353/?fref=ts.
Her er du meget velkommen til at fremkomme med kommentarer, synspunkter, meninger o.s.v. om foreningen og dens arbejde og på den måde være med til at præge det lokalsamfund, vi repræsenterer.
 
Bindslev Dialogforum.
 
I efteråret 2012 tog BHE initiativ til at samle byens foreninger og institutioner i et fælles forum til dialog, sammenhold og samarbejde til styrkelse af lokalsamfundet. Der blev taget vældig godt imod forslaget, og der er enighed om at mødes 2 gange om året - i april og oktober - for koordinering af arrangementer, udveksling af synspunkter og drøftelse af muligheder for initiativer til udvikling og styrkelse af lokalsamfundet. BHE er også fremover tovholder for dette mødeforum.
 
Faste årlige arrangementer og tiltag.
 
Torvemarkeder: Sommeraktivitet, der afholdes på lørdage i juli måned, dog højst 4 markeder om året.

Natmarked: Afholdes som "Open by Night" den første fredag efter torvemarkedernes afslutning.

Julesøndag: Et eftermiddagsarrangement, sædvanligvis den sidste søndag før jul. Butikkerne er åbne. De senere år er arrangementet blevet afviklet i samarbejde med BTI's Venner  og Menighedsrådet ved, at der også er juletræsfest i Sognehuset. Der er blevet taget særdeles godt imod dette tiltag og det forventes, at denne form vil fortsætte i de kommende år.
  
Friluftsgudstjeneste: Afholdes sammen med Folkekirken og Baptistmenigheden den anden søndag i juni. Har været afholdt hvert år siden 1982.

Sct. Hans
: Efter succesen med bål ved Bindslev Gl. Elværk  i 2012 er det besluttet i bestyrelsen, at det er et årligt tilbagevendende arrangement.
 
Adventsfest: Sammenkomst for pensionister og efterlønsmodtagere. Arrangementet finder sted primo december.

Bindslevguiden: Udgives hvert år til påske. Kan ses her på hjemmesiden.
 
Årskalender: Udgives hvert år i december og omdeles i 6.500 eksemplarer i hele 9881-området samt i byerne (eller dele af dem) Uggerby, Mosbjerg, Sindal, Ålbæk, Bjergby og Mygdal. Endvidere i hele sommerhusområdet under postnummer 9881.
 
 
 
  

Header              facebook