Formandens Beretning 2020

Formandens beretning for 2020

Året 2020 – jeg behøver vel bare at nævne ordet CORONA, så ved folk godt at det ikke rimer på SOCIAL. Alle vores arrangementer er blevet aflyst, ingen sankt hans, ingen torvemarked, ingen natmarked, ingen adventsfest, generelt ingen arrangementert – kun vores julesøndage blev med stor success og initiativet udført af en gruppe borgere som tog udfordringen op og bragte glæde rundt i byen med stor success….Og tilføjes kan arrangementet hvor samme gruppe flot arrangerede påskeægsjagt i byens anlag med flot tilslutning.

Hvad er der ellers sket i året ?

Ja arrangementerne er der ikke noget at fortælle om, men ellers er der blevet arbejdet fra bestyrelsens side bag kulisserne og med deltagelse i mange møder med kommunen online omkring det kæmpe store projekt som nu er startet ved  Bindslev Gl. Elværk og Fisketrappen og hele området deroppe. Alt bliver diskuteret lige fra placering af shelters til krolfbane. Alt eksisterende skal re-etableres bare med en ny placering, ønskes der fornyelse og forbedringer så er det for “egen regning”. Der overvejes i øjeblikket om BHE skal overdrages brugsretten over Naturlegepladsen, så er det nemlig muligt som forening at søge fonde osv. til udbedring eller andre gode forslag. Vi har en gruppe bestående af Ruth Larsen, Tina Kristensen og Annika Pedersen som har deltaget i møder med kommunen omkring Naturlegepladsen, så kommunen holdes i ørerne, det er nemlig en streng nødvendighed..! Derudover er Lund Holst, Børge Jensen, Jørgen Jensen og Christian Engen også dybt involveret i projektet og yder et kæmpe stykke arbejde..!

Mht. min beretning sidste år, så kan jeg fortælle at beløbet Søren Smalbro kom med på ca. 19mill – ja det holder stik,og beløbet ender på ca. 18,5 mill…..Det er incl. Etablering af nye krolfbane og de mange millioner af græsfrø der skal såes osv. I beløbet er ALT med. Det kan der læses nærmere om på Hjørring Kommunens hjemmeside eller BHE’s hjemmeside.

Pt. er projektet på Stand-by pga. to indsigelser fra Bindslev Elværk og Tannisbugt Vandplejeforening som jeg ikke kan komme nærmere ind på…Afgørelsen på klagerne forventes at blive behandlet senest 4. Juni, i værste fald kan projektet blive forsinket yderligere op til et år !!

Vindmølle projektet : ”Vindpark Elkær”,  her er der ikke sket så meget siden. Jeg har dog fået en opringning fra Eurowind og der arbejdes fortsat i kulisserne – nu er der gået politik i det og et nyt projekt ved Åbyen spærrer ben for projektet, men tilsyneladende nu lag ten smule på is og Vindpark Elkær er kommet på kommunens læber igen. Det bliver spændende at følge udviklingen her.

ØKONOMI

Pt. er vi af Corona-mæssige årsager ikke nået rundt til vores borgere med medlemsskaber i Januar og Februar som vi havde planlagt i år. Men de frivillige har været rundt midt i maj og resultatet ser ganske stabilt ud. Erhvervsmedlemmerne ser også ud til at ligge ganske stabilt, et par stykker er sprunget fra og 3 nye kommet til.

Bindslev Guiden og Årskalenderen er som tidligere nævnt to vigtige indtægtskilder som kører ganske stabilt. Her skal der lyde en stor TAK til Jytte og Henning som har fuldt begge projekter til dørs med et flot resultat….Mere herom når regnskabet præsenteres.

Pt. har vi kun en lejer af Nørrebro 16 og det er Barkholt’s Ratio og TV. BTI E-sport er rykket til Bindslev Skole af kommunale økonomiske årsager/regler.

Det ser ganske fornuftigt ud og BHE har en sund økonomi – mere om det senere når vores kasserer præsenterer regnskabet for 2020.

Jeg vil også meget gerne takke “pedel-banden” som holder alle BHE’s områder så flotte, uden jeres hjælp, ja så ville vores by ikke fremstå så flot og præsentabel. Jeg kan fortælle at pga. de mange nedskæringer som kommunen udfører i øjeblikket pga. økonomi har resulteret i at vi i BHE har investeret i en flot og dyr havetraktor med tilhørende børste til de kolde måneder med sne – her har de frivillige tilbudt at passe det som kommunen ikke længere vil holde som de plejer. Et tilskud på ca. 20.000,- er der indgået aftale med fra landsbyforum-puljen. Mange TAK til “pedel-banden”

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at TAKKE bestyrelsen for dens store arbejde, Tak til vores sekretær og kasserer for deres arbejde i 2020. Og en STOR TAK til alle de frivillige hjælpere og repræsentanter vi har i de forskellige udvalg i byen, uden jer ville mange ting slet ikke lykkes. TAK

Mvh

Teddy B. Sørensen

Referat fra bestyrelsesmøde 10. Maj 2021

BHE bestyrelsesmøde mandag d. 10/5-21 kl. 19, Nørrebro 16

Deltagere: Christian – Teddy – Anders – Søren – Karina

Aganda:

1:                         Årsregnskab ved Tine.

                             Tine sender det i løbet af en uge, var ikke nået i mål med regnskabet.

2:                         Grønne områder!!

                             Christian fortæller at der er samlet et team som vil holde de grønne områder som vil blive besparet på af Hjørring Kommune.

                             BHE skaffer de maskiner der skal bruges dertil, og Arnholt har tilbudt at vedligeholde og passe dem.

3:                         7. maj var sidste dato for at der kunne gøres indsigelse mod etableringen af vandplansprojektet og det nye område.

                             Der er netop gjort indsigelse af Tannisbugt vandplejeforening og Elværket, dette gør at der er risiko for udsættelse af starten af etableringen da disse indsigelser skal behandles.

                             2023 er deadline for færdiggørelsen af det nye område ellers overgår det til Hjørring Kommune, dette vil muligvis gøre at ikke alle projekter gennemføres.

4:                         Brugsretsaftalen af Naturlegepladsen udsætter/afventes til der er etableret noget i området.

5:                         Borger kontingent, der er sendt sælgere ud og de er blevet gjort opmærksom på GF.

                             Erhvervs kontingent, der sendes venlige reminder ud til dem der mangler at betale.

6:                         GF afholdes d. 27. maj.

                             Ordstyrer bliver Finn Nymann, han får vedtægter og annonceringen tilsendt via mail sammen med dagsorden til GF.

7:                         evt:

                             Christian opfordrer til at der indkaldes til et visionsmøde i efteråret.

Referat fra bestyrelsesmøde 2. Marts 2021

BHE bestyrelses møde d. 2/3-21 kl. 19:00

Deltagere: Teddy – Anders – Søren – Dennis – Christian – Karina

1:                         Formand – bestyrelsen

Den foreslåede nye formand indkaldes til møde hurtigst møde for at blive informeret omkring nuværende situation i bestyrelsen.

Samtidig skal yderligere findes 1 mand/kvinde mere, hvor der er sat navn på til godkendelse på GF.

Nuværende bestyrelse savner opbakningen fra byens folk og om deres visioner for Bindslev’s fremtid.

2:                         skal BHE have brugsret over naturlegepladsen? :

Det skal undersøges noget mere hvilke forpligtigelser det giver BHE samt omkostninger der vil blive i fremtiden ved sådanne en brugsret.

Referat fra bestyrelsesmøde 23. Februar 2021

BHE Bestyrelsesmøde 23-02-21 kl. 19:00 online

Deltagere: Teddy – Christian – Dennis – Karina

1:                         GF dato:          

Der meldes en dato ud når der er positiv udmelding fra regeringen omkring forsamlingsforbud.

Karina får i samarbejde med Nordjyske sat en annonce i HB ang. Udsættelse.

2:                         Borger/erhverv kontingent:

Arbejdes på ar der snarest muligt kan sælges borger medlemskort.

Der er 27 ud 38 erhverv der dags dato har betalt.

3:                         Forslag til ændring i Bindslev guiden – forside/aktiviteter/datoer:

I stedet for datoer foreslås det at der står ”pga. covid-19 henvises der til hjemmesiden”.

Vi kører sidste år videre med billede af fisketrappen

Der trykkes i 2021, 8000 eksemplarer.

4:                         rettelser til vedtægterne:

Antal bestyrelsesmedlemmer rettes til 5-7 personer, samt antal af erhvervsmedlemmer sættes til 2-3 personer. (som tilstræbes) Vedtægterne skal godkendes på generalforsamlingen 2021.

Annoncering/indkaldelse rettes til via de sociale medier og/eller aviser.

Samt der rettes til at GF fremover kan afholdes virtuelt/online.

5:                         aktiviteter:

Vi håber på at der i 2021 kan afholdes Sct. Hans hvor der er ideer på tegnebrættet.

Da der mangler arrangører samt forsigtighed i forbindelse med covid-19, foreslås det at der i stedet for flere torvemarkeder, laves et natmarked med cykelløb – tombola – musik og mad/drikke. Det arbejdes der fortsat på i kulisserne.

6:                         Fisketrappen:

Arbejdet med fisketrappen vil løbe i tidsrummet maj til oktober.

Online beretning mandag d. 3/5-21 hvor der berettes om planer og ideer.

7:                         ny formand:

Teddy trækker sig som formand, men arbejdet med at finde ny formand har båret frugt og nyt forslag til  formand offentliggøres på GF.

8:                         evt:

BHE’s repræsentanter Nils Andersen og Poul Frederiksen ved Bindslev Museum fortsætter de  næste 2 år.

Referat fra bestyrelsesmøde 10. September 2020

BHE bestyrelsesmøde 10/9-20 kl 19.               Cafe Tannisbugt.

Deltagere:        Teddy, Søren, Dennis, Christian og Karina.

                             Afbud fra Anders Mikkelsen.

Kasserer:          Christian tager en snak med af bestyrelsen nævnt som et godt emne og hører om det er noget for hende, ellers tager Karina kontakt til en bogholder fra nærområdet.

Vedtægter:     Der laves ændringer i følgende punkter som skal godkendes på næste generalforsamling.

                             §8 – punkt 3 samt omkring offentliggørelse/annoncering af generalforsamling.

Aktiviteter:      Jul i Bindslev – Søren kontakter Julesøndagens arbejdsgruppe og hører om de er tovholder til julens arrangement, så der kan indkaldes til et møde så BTI Venner samt menighedsrådet kan kontaktes omkring dato.

                             Den store postkasse står på skolen

                             Julemandsstolen står på Søttrupvej.

Ejendomsskat:                            Teddy videresender info til Søren og Karina som arbejder videre med refusion af ejendomsskat på Nørrebro 5A

Evt:                     Karina køber en buket blomster til Jesper.

NÆSTE MØDE TORSDAG D. 8/10-20 KL. 19 CAFE TANNISBUGT

Referat fra Generalforsamling 20. August 2020

BHE GENERALFORASAMLING D. 20/8-20 KL 19.30 I CAFE TANNISBUGT
Følgende fra bestyrelsen var til stede:
Karlo Thomsen – Teddy Sørensen – Christian Engen – Dennis Dalin – Karina Nikkelsen
Fraværende fra bestyrelsen:
Jesper Kristensen
Derudover deltog kasserer Tine Helberg.
Derudover deltog der 17 borgere/erhversmedlemmer
Teddy bød velkommen og foreslog på bestyrelsens vegne Jørgen Jensen som dirigent, dette blev godkendt.
Jørgen Jensen oplyste at generalforsamling som sådan ikke kunne erklæres gyldig da indkaldelsen havde
været for sent annonceret. Det er ikke skrevet i BHE vedtægter at sociale medier er en godkendt offentlig
kilde derfor kan denne annoncering ikke godkendes pt.
Jørgen valgte dog at man gennem afstemning kunne godkende at mødet fortsatte, og dette blev godkendt.
• Formandens beretning:
I mangel af formand var det Teddy der fremlagde beretning som kan læses i sin fulde længde på
hjemmesiden.
Hovedpunkterne er dog at man i BHE stadig ser et samarbejde med Tversted som vejen frem i
forhold til de forskellige aktiviteter.
Der forventes tilsagn om at starte arbejdet oppe hos fisketrappen pr. 31/12-20 og efterfølgende
har man 3 år til at færdiggøre projektet.
Nok det vigtigste punkt for BHE er dog at der følges op på den organisationsplan der tidligere blev
lavet ved mødet på Bindslev Skole, og er der ”kasser” der ikke bliver besat, vil denne aktivitet blive
sat i bero.
Desuden blev det oplyst at vores kasserer stopper at vi er i gang med arbejdet om at finde en ny
som Tine naturligvis hjælper i gang.
• Årsregnskab:
Endnu et år med godt overskud på 92.300 kr. Tine fremlagde regnskabet som blev godkendt.• Indkomne forslag:
Ingen. Jørgen Jensen kommenterede dog at det var blevet ham fortalt at der efter godt et år uden
formand i aften efter mødet atter ville være en formand i BHE.
• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:
Bestyrelsen:
Jesper Kristensen ønsker ikke genvalg – Anders Mikkelsen vælges
Karlo Thomsen ønsker ikke genvalg – Søren Pedersen vælges
Karina Nikkelsen genvælges
Suppleanter:
Rune Jensen genvælges
Dorthe Andersen genvælges
Frank Graff genvælges
• Valg af revisorer:
Claus Christensen ønsker ikke genvalg – Kenneth Mejlvang vælges
• Valg af revisor suppleant :
Hanne Karlshøj ønsker ikke genvalg – Dorthe Sørensen vælges
• Evt.:
Evald Jensen opfordrer til at man ikke skære ned på suppleanter da det netop der man har de
ekstra folk til at trække i ”arbejdstøjet”.
Hermed blev der af Jørgen Jensen takket for god ro og orden og der blev udleveret blomster til Tine, Karlo
og Jørgen.
Der blev serveret kaffe/the og oste/rullepølse madder.